Tilbagekaldelse af arbejdsgruppe

Da Institut for Rationel Farmakoterapi har igangsat et arbejde med udarbejdelse af en vejledning for behandling af overaktiv blære, har vi i Hindsgavl regi valgt at udskyde den annoncerede opdatering af Hindsgavl guideline om ”medicinsk behandling af urin inkontinens”.

Styregruppen for Hindsgavl guidelines har ikke været informeret om det planlagte arbejde i Institut for Rationel Farmakoterapi, som også involverer gynækologer. Det vil være dobbeltarbejde at lave de to guidelines parallelt, og dette er baggrunden for at tilbagekalde annonceringen af arbejdsgruppen. Når vejledningen fra Institut for Rationel Farmakoterapi foreligger, vil vi tage stilling til opdatering af den eksisterende Hindsgavl guideline.

Vi beklager forviklingerne i denne sag.

På Hindsgavl styregruppens vegne

Marianne Glavind-Kristensen

Læs mere

Åbent brev vedr. kvinders helbred i Pakistan

De nordiske gynækologiske selskaber står sammen om henvendelse vedrørende kvinders helbred i Pakistan.

På den Nordiske kongres i Stockholm i juni 2014 blev der sat fokus på nogle store udfordringer for kvinder i Pakistan af en modig og dedikeret pakistansk kollega Dr. Shershah Syed.

Som opfølgning henvender de Nordiske Gynækologiske og Obstetriske selskaber sig i disse dage i fællesskab til Pakistanske myndigheder efter aftale med Dr. Syed.

Vedhæftede erklæring er sendt til de pakistanske myndigheder og ambassader.

Læs mere

En hånd til Afrika

På den smukke ø, Zanzibar, lige ude for Tanzanias kyst dør én ud af 1000 mødre og fire ud af 100 børn i forbindelse med fødslen.Det er der er fra Danidas og Region Hovedstadens side forhandlinger i gang, for at gøre noget ved. I forbindelse med dette ønsker Mnazi Mnoja Hospital i Stone Town på Zanzibar fungerende UL skannere, som ikke behøver at være nye eller avancerede, men kunne være nogle, et hospital eller en praksis ville udskifte for at anskaffe sig noget bedre.

Hvis du / I har sådanne skannere, så send en mail til cwj@dadlnet.dk

Læs mere