Overvejer du at dygtiggøre dig indenfor dit subspeciale, så læs nærmere om modellen og følg links til subspecialernes uddannelsesprogrammer nederst på siden.

Subspecialiseringsuddannelsen under Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG)

Definition: Titlen som subspecialist indenfor et af DSOGs subspecialer indebærer, at ansøger har opnået speciallægeanerkendelse i gynækologi og obstetrik og i tillæg opnår, de af subspecialet definerede kompetencer.

Formål: At sikre og forbedre behandlingen af patienter indenfor det givne subspeciale, samt at skabe vigtige faglige relationer mellem afdelingerne til gavn og værdi for den enkelte læge, samt det fremadrettede arbejde.

Varighed af subspecialiseringsuddannelsen: 2 år (mulighed for individuel forlængelse).

Hvem kan ansøge og hvornår kan subspecialiseringen påbegyndes?: Subspecialiseringsuddannelsen er primært møntet på nyuddannede speciallæger og kan påbegyndes, når man har opnået speciallægeanerkendelse og uddannelsesplanen er godkendt.

Hvordan godkendes ansøgning til opstart af forløb?: Når ansøgning og uddannelsesplan er godkendt og underskrevet af ansøger, vejleder samt afdelingsledelser/klinik, kan forløbet indsendes til ASU, der vurderer om forløbet kan påbegyndes.

Vejledere: Arbejdsgruppen for subspeciale under de enkelte subspecialer (ASU) udpeger 1 hovedvejleder, samt 1 co-vejleder/mentor (fra 2 forskellige afdelinger/klinik) efter indstilling fra ansøger.  

Uddannelsesplan: Subspecialiseringsuddannelsen består af en teoretisk og praktisk del. Vægtning defineres af det enkelte subspeciale.

Uddannelsesplanen udfærdiges i henhold til standardskema med ansøger samt hovedvejleder og skal underskrives af disse, samt afdelingsledelsen. Forløbet kan opstartes umiddelbart herefter, såfremt formalia er i orden.

Der er mulighed for meritoverførelse af allerede opnåede kompetencer. Disse vurderes af ASU evt Centrale arbejdsgruppe vedrørende subspecialisering (CAS) ved tvivlstilfælde.

Ansøgning med uddannelsesplan skal indsendes til ASU med henblik på formel godkendelse. Indsendes ligeledes til CAS, når godkendt af ASU.

Forløbet evalueres årligt i ASU ved hjælp af det til formålet udviklede skema, kopi sendes ligeledes til CAS.

CAS kan til enhver tid kontaktes af den uddannelsessøgende såvel som vejledere, såfremt uddannelsen ikke forløber planmæssigt.

Udveksling: Der kan foregå udveksling på anden gynækologisk obstetrisk afdeling/klinik eller andet speciale, hvis dette er relevant (kan være uger til måneder). I uddannelsesplanen specificeres indhold og varighed afhængig af formål med udvekslingsopholdet.

Kompetenceopnåelse: Subspecialiseringen skal medføre et øget fagligt niveau, svarende til kompetenceniveau D/E og er herved en overbygning på speciallægeuddannelsen.

Logbog/dokumentation defineres af det enkelte subspeciale.

Videnskabelige kompetencer kan fx opnås ved:

1) Deltagelse i de for uddannelsen relevante møder under DSOG (f.eks. Hindsgavl eller Sandbjerg-guidelinemøder).

2) Deltagelse i andre årsmøder for subspecialet.

3) Fremlæggelse af et emne (f.eks. retningslinje eller instruks) på morgenkonference eller i forbindelse med faglig dag på egen afdeling.

4) Deltagelse i opdatering af lokale VIP´er, instrukser, Journal Club eller lignende.

5) Deltage om muligt som tovholder/co-tovholder i Nationale guidelinearbejdsgruppe. Gennem evidensbaseret tilgang, faglige diskussioner, samt styrkelse af netværk opnås kendskab til et fagspecifikt område.

6) Fremlæggelse af relevante cases i forbindelse med f.eks. konferencer.

7) Fordybelse i individuelt og fagrelevant emne f.eks. peer review.

8) Deltagelse ved/i workshops udbudt af internationale selskaber

Slutevaluering og godkendelse af subspecialiseringen: Når ansøger og vejleder/co-vejleder vurderer, at alle kompetencer er opnået, sendes slutrapport til ASU, der godkender og indstiller til CAS.

CAS godkender formelt og udsteder uddannelsesdiplom. CAS evaluerer løbende uddannelsesmodellen for subspecialisering.

Kontakter subspecialisering: 

DSOG:
Anne Mette Lykkebo
awl@dadlnet.dk

 EFU:
Anita Sylvest Andersen
Anita.sylvest.andersen@regionh.dk

FYGO:
Hellen Edwards
Hellen.Mckinnon.Edwards@regionh.dk 

Obstetrik:

Kristina Renault
Krta@dadlnet.dk

Benign gyn:
Kresten Rubeck Petersen

DFKO:
Frank Pedersen
info@gynranders.dk 

Føtal medicin:

Pernille Nørgaard
Pernille.noergaard@regionh.dk

Reproduktions medicin:

Kathrine Birch Petersen
Kbpt@regionsjaelland.dk

Elisabeth Carlsen
elisabeth.carlsen@regionh.dk

Ulla Breth Knudsen
ullaknud@rm.dk 

Anette Tønnes Pedersen
Anette.Toennes.Pedersen@regionh.dk

Urogynækologi:
Susanne Greisen
susagrei@rm.dk

Onko gynækologi:
Lene Lundvall
Lene.lundvall@regionh.dk

Subspecialernes uddannelsesprogrammer

Benign gynækologi – Kompetence beskrivelse

Generisk model
Ansøgningsskema I
Ansøgningsskema II