Tillykke til Maria Gjaldbæk fra Aarhus Universitetshospital, som er blevet DSOG’s nye repræsentant i ansættelsesudvalgene i region Øst og Syd. Vi ser frem til samarbejdet.
Så er der kun 1 uge tilbage til fristen for deltagelse i festmiddag i Domus Medica ifm. DSOG’s Efterårsmøde d.22. november i København. Skynd dig at melde dig til en festlig aften med dine kollegaer med festtaler og livemusik.
Find programmet for Efterårsmødet og tilmeld dig her
Vi har i Dansk selskab for Obstetrik og Gynækologi med stor interesse læst den nylige artikel omkring sammenhængen mellem brugen af hormonspiral og udvikling af brystkræft.
Studiet, der er udgivet i det velansete amerikanske tidsskrift, JAMA, finder, at brug af hormonspiralen er forbundet med en 40% øget risiko for brystkræft (95% CI 1,2 – 1,6) i sammenligning med ikke-brugere. Det betyder, at for hver gang en kvinde uden hormonspiral får konstateret brystkræft, får 1,4 kvinde, der bruger hormonspiral, konstateret brystkræft.
Brug af enhver form for medicin er forbundet med fordele og ulemper. Det er vigtigt at nævne, at brug af hormonspiral er forbundet med en masse fordele, herunder en reduktion i blødningsmængden og menstruationssmerter, og at man ikke ser en øget risiko for venøse tromboembolier, som det ses ved brug af p-piller.
DSOG skal indstille en repræsentant til National Styregruppe for Livmoderhalskræftscreening (NSLS).
Målet med NSLS er at sikre national koordinering og ensartethed på tværs af regionerne i implementeringen af livmoderhalskræftscreeningsprogrammet, herunder at det sker inden for de rammer, som Sundhedsstyrelsen har udstukket med anbefalingerne.
DSOGs repræsentant skal være speciallæge i gynækologi og obstetrik med særligt indblik i livmoderhalskræftscreening og den gynækologiske aktivitet afledt af screeningsprogrammet. Man kan læse mere vedrørende styregruppen her : regioner.dk/nss/nsls/
Ansøgningen skal sendes til formand@dsog.dk senest d. 17.11.24
Sundhedsklinikken Røde Kors driver en sundhedsklinik i København for alle de mennesker, som ikke har dansk cpr.nr. og dermed ikke kan benytte det offentlige sundhedsvæsen til nødvendig sundhedshjælp. Alle behandlere er frivillige og klinikken finansieres alene af private donationer. Klinikken er fuld lovlig og er registreret i Sundhedsstyrelsen.
Lige nu mangler vi frivillige speciallæger i gynækologi og obstetrik med dansk autorisation, som vi engang imellem kan indkalde, alt efter gynækologens tilgængelighed og klinikkens behov. Så hvis du har tid og lyst til at være en del af det store frivillige korps omkring klinikken, vil vi meget gerne høre fra dig, og fortælle mere. Du kan læse om klinikken på vores hjemmeside: https://www.rodekors.dk/vores-arbejde/sundhedsklinikken.
Så er det ved at være sidste chance for at melde sig til en af årets gynækologiske guideline grupper. Der er blandt andet mulighed for at deltage i en spændende revision af guidelinen "Endometrieablation/resektion", hvor man kan kontakte tovholder: Jens Christian Tofteby Knudsen på mail: jctk@rn.dk, hvis man er interesseret.
De øvrige guideline grupper er:
Abortus habitualis Tovholdere: Henriette Svarre Nielsen & Astrid Marie Kolte
Genital prolaps (excl. miderste compartment) (revision). Tovholdere: Pinar Bor og Christiane Bourgin Folke Gam.
Gynækologiske infektioner (revision). Tovholder: Thor Haahr.
Kontraception (excl. p-piller) (revision). Tovholder: Lars Franch Andersen.
Menopausal hormonterapi (revision). Tovholder Anette Tønnes Pedersen. Guidelinegruppen er etableret men søger medlemmer med erfaring i arbejde med evidens.
Da Annette Settnes og Pernille Ravn efter mange års virke som delkursusledere for det specialespecifikke kursus Benign Gynækologi har valgt at stoppe, ansøger vi hermed om 2 nye delkursusledere.
Vi søger speciallæger i gynækologi/obstetrik, som har interesse for og dokumenteret erfaring med benign gynækologi. Desuden gerne erfaring med undervisning og formidling kombineret med et godt kendskab til målbeskrivelsen og organisatoriske evner. Der tilstræbes delkursusledere fra forskellige regioner.
Delkursuslederne har til opgave at planlægge, organisere og evaluere af kurset. Desuden løbende justering af kurset i forhold til indhold, metode og pædagogik.
I den motiverede ansøgning vil vi – udover din motivation for at søge stillingen – høre, hvad du mener at kunne tilføre kurset.
Motiveret ansøgning inkl. CV med reference til de 7 lægeroller mailes til formand for UU Anne Gamst (ANGCRI@rm.dk). Ansøgningsfrist: 21.10.24
Tilmelding til DSOG’s Efterårsmøde d.22.11 i København er nu åben.
Mødet har titlen ”Cervix – en kort, en lang?” og vi har også subspecialisering på programmet
Læs det fulde program og tilmeld jer her
Kære tovholdere og guidelinedeltagere 2024/25
Alle guidelinedeltagere inkl tovholdere inviteres hermed til deltagelse i vores kommende guidelinekurser. Der er planlagt 2 kursusdage for primært de gynækologiske grupper, og kursusdagene vil blive gentaget i foråret 2025 for de obstetriske grupper.
- 1. kursusdag afholdes som et fremmødekursus og finder sted søndag den 27. oktober 2024, kl 10.00-14.45 på Nyborg Strand Hotel.
- 2. kursusdag afholdes virtuelt og her vil der være gennemgang af bl.a. evidensgradering og udarbejdelse af kliniske rekommandationer. Datoen er den 14. januar 2025 kl. 16
Tilmelding foregår ved mail til Märta Fink Topsøe med angivelse af hvilken guideline du deltager i senest 14.10.24
Endometrieablation/resektion (revision) Tovholder: Jens Christian Tofteby Knudsen, Email: jctk@rn.dk
Abortus habitualis Tovholdere: Henriette Svarre Nielsen & Astrid Marie Kolte Email: henriette.svarre.nielsen@regionh.dk & astrid.marie.kolte@regionh.dk
Genital prolaps (excl. miderste compartment) (revision). Tovholdere: Pinar Bo og Christiane Bourgin Folke Gam. Email: isipinbo@rm.dk christiane.marie.bourgin.folke.gam@regionh.dk
Gynækologiske infektioner (revision). Tovholder: Thor Haahr. Email: THOHAA@rm.dk
Kontraception (excl. p-piller) (revision). Tovholder: Lars Franch Andersen. Email: lars.franch.andersen@dadlnet.dk
Menopausal hormonterapi (revision). Tovholder Anette Tønnes Pedersen. Guidelinegruppen er etableret men søger medlemmer med erfaring i arbejde med evidens. Email: Anette.Toennes.Pedersen@regionh.dk
D. 30.10 kl. 15.15 - 17.30 afholdes et tværfagligt fyraftensmøde om VTE og graviditet.
Mødet afholdes på RH, og der serveres sandwich, vand, kaffe og the.
Gratis deltagelse, og alle er velkomne.
Læs programmet og se de nye guidelines som præsenteres til Gynækologisk Guidelinemøde her
Der er nu en ledig stilling til besættelse snarest muligt som repræsentant for DSOG med ansættelse i Videreuddannelsesregion Nord.
I forbindelse med de to årlige ansættelsesrunder til hoveduddannelse i gynækologi og obstetrik, har der i hver region, deltaget repræsentanter fra de to andre regioner. Dette for at sikre en ensartethed i ansættelsesproceduren i alle 3 regioner.
Opgaver: Deltage i formøde og samtaler i forbindelse med ansættelsesrunder i 2 af de 3 regioner. Som repræsentant for Region Nord deltager man i ansættelsesrunderne i Region Øst og Region Syd 2 gange årligt.
Løn: Transportudgifter og fri med løn dækkes af din egen afdeling.
Ansøgningsfrist 21.10.24, Svar gives 1.11.24
Motiveret ansøgning stiles til: formand for UU Anne Gamst (angcri@rm.dk)
Organisationskomiteen bag Sandbjerg guidelinemødet savner et tredje medlem - og du har hermed chancen for at søge dette spændende job :)
Som medlem af Organisationskomiteen får du mulighed for at præge vores årlige guidelinemøde og deltage i det spændende arbejde bagom mødet. Du møder en masse spændende mennesker med stor interesse i obstetrik - og som yngre læge kan du i den grad krydse den organisatoriske rubrik af på dit CV ;-)
Du kommer til at arbejde tæt sammen med de to andre medlemmer i komiteen om alt det praktiske omkring mødet - vi er i kontakt året rundt (primært virtuelle møder og pr tlf/mail), men indsatsen intensiveres i månederne op til mødet i januar.
Hvis dette har interesse - så send os et par ord om dig selv på tilmelding.ogl@gmail.com senest d 1. september.
Vi glæder os til at høre fra dig :-)
Venlig hilsen
Camilla Palm og Anne Ostenfeld
Vi har ansat Kamilla Kannegård Karlsen som ny delkursusleder på u-kurset Intrapartal Obstetrik. Kamilla Kannegård Karlsen er afdelingslæge i obstetrisk team på OUH, hvor Kamilla har arbejdet siden hun i januar 2021 blev færdig som speciallæge. Kamilla arbejder i det daglige med det subakutte og akutte arbejde i afdelingens akutmodtagelse og på fødegangen. Kamilla har stor undervisningserfaring blandt andet fra SDU med færdigheds- og simulationstræning i egen afdeling og via Simulationscentret på OUH. Derudover har Kamilla undervist på FYGO’s intrapartal obstetrik kursus de sidste par år.
Vi byder Kamilla velkommen som delkursusleder,
På vegne af undervisningsudvalget i DSOG, Lars Alling Møller
Dansk konsortium for multicenterstudier inden for gynækologi og obstetrik vil fremover være kendt under akronymet DOiT og har fået en ny hjemmeside. Se mere på www.dsogdoit.dk
Vi har pr. 1. oktober 2024 ansat 18 læger i en hoveduddannelsesstilling i Gynækologi & Obstetrik
DSOG ser frem til at få jer som engagerede kolleger. Held og lykke med jeres uddannelse!
Med venlig hilsen
Lise Lotte Torvin Andersen
Formand DSOG
Lars Alling Møller
Hovedkursusleder
Gruppen for subspecialisering indenfor benign gynækologi søger 2 nye medlemmer.
Vi tilstræber, at gruppen bliver bredt sammensat og opfordrer også yngre speciallæger til at søge.
Motiveret ansøgning inkl. CV sendes til Eva Dreisler, Rigshospitalet (eva.dreisler@regionh.dk) og Kresten R. Petersen, Herlev-Gentofte Hospital (Kresten.rubeck.petersen@regionh.dk) ) senest d. 1. august 2024
International Journal of Gynecology & Obstetrics (IJGO) – the official journal of FIGO – is a peer-reviewed scientific journal publishing articles on all aspects of obstetrics, gynecology, and related subjects, with emphasis on matters of worldwide interest.
FIGO wishes to appoint two additional Deputy Editors-in-Chief to join the IJGO Editorial Board in 2024 for a 2-year period (renewable for a further 2 years by mutual agreement).
Expressions of interest should be sent by 10 June 2024 by email to ijgo@figo.org. Shortlisted candidates will be invited for interview via Microsoft Teams in July 2024.
Der var i slutningen af 2022 og frem til sommeren 2023 et højt niveau af infektioner med gruppe A streptokokker (GAS, Streptococcus pyogenes) i Danmark, EPI-NYT 3 og 4/7-2023. Den samme situation blev observeret i en række andre lande. Antallet af infektioner toppede i januar 2023 med en mindst 3 gange højere incidens af såvel GAS som invasive GAS sammenlignet med toppen i 2018/19, det vil sige i tiden før corona-nedlukningen.
Årsagen til stigningen i invasive GAS var dels en ny aggressiv variant, M1DK, og dels, i lighed med de aktuelle epidemier med mycoplasma pneumonia og kighoste, nedsat immunitet i befolkningen efter corona-nedlukningen.
For vores gynækologiske og obstetriske patienter gælder, at vi har set flere tilfælde af nekrotiserende fasciitis, samt sepsis og gruppe A streptokok toksisk shock syndrom.
I flere lande anbefales at isolere patienter mistænkt for GAS infektion i første døgn efter opstart af behandlingen, idet man har set tilfælde af nosokomiel smitte under indlæggelsen.
Rikke Bek Helmig, på vegne af DSOG,
Medlemmer søges til revision af afsnit om Referenceværdier ved brug af skalp laktat under guidelinen: Fosterovervågning under fødslen – Metoder.
Tilmelding til tovholdere senest 3.5.2024: Karen Wøjdemann karen.reinhold.woejdemann@regionh.dk & Nana Wiberg nwb@regionsjaelland.dk
Tovholdere sender besked til ansøgere om man har fået plads i gruppen snarest muligt efter tilmeldingsfrist.
DSOG’s Konsortium for multicenterstudier indenfor gynækologi og obstetrik har til formål at skabe rammer for og facilitere igangsættelse og gennemførelse af nationale multicenterstudier inden for gynækologi og obstetrik. Konsortiet fungerer som rådgivende organ for multicenterstudier; og fokus vil i den kommende tid især være på at arbejde med platformsforsøg til gavn for alle afdelinger i Danmark, uanset størrelse.
Styregruppens opgaver er bl.a.:
- At vurdere studieprotokoller for multicenterstudier og optimere dem.
- At hjælpe med kontakt til de enkelte afdelinger mhp. koordinering.
- At promovere multicenterstudier.
Indsend en motiveret ansøgning (maks. 1 A4-ark) samt kortfattet CV (maks. 1-2 sider) senest den 21/5 2024 til: julie.glavind@clin.au.dk
DSOG, DFMS (Dansk Føtalmedicinsk Selskab) og DSMG (Dansk Selskab for Medicinsk Genetik) har forfattet et fælles holdningspapir efter offentliggørelsen af Etisk Råds rapport vedrørende fosterundersøgelser og etik. Vi er glade for, at et enigt Etisk Råd mener, at et offentligt tilbud om fosterundersøgelser til alle gravide er godt. På den baggrund hilser vi en nuanceret samfundsdebat om fosterundersøgelser meget velkommen. Vi oplever, at Etisk Råds rapport som helhed peger i retning af en begrænsning af kvindens/parrets selvbestemmelse, når rådet fx peger på at indskrænke antallet af tilgængelige undersøgelser/tests og dermed indskrænke kvindens adgang til en abort, hvis hun måtte ønske det på baggrund af resultaterne. Dette finder vi meget bekymrende. Læs det fælles holdningspapir her
Tillykke til Paul Axelsson, 1.reservelæge, Sygehus Lillebælt, Kolding, som af Styregruppen for Forskningstræning og Uddannelsesudvalget er udpeget som ny delkursusleder til forskningstræningskursus 1 og 2: Studiedesigns og Forskningspraksis.
Paul overtager posten efter Linn Arendt. Vi takker for Linns indsats gennem de sidste år og ser frem til det kommende samarbejde med Paul
Skal du med til DSOG's Forårsmøde ? Hvis du vil sikre dig overnatning på smukke Hindsgavl Slot, så skal du til at skynde dig at melde dig til. Vi glæder os til to dage med høj faglighed og hyggeligt samvær.
Tilmelding: https://na.eventscloud.com/ereg/index.php?eventid=782703
Læs mere på siden om Forårsmødet
Dagsorden generalforsamling
Vi søger en delkursusleder til det specialespecifikke kursus intrapartal obstetrik.
Ansvarsområde: Planlægning, afvikling og evaluering af det specialespecifikke teoretiske kursus Intrapartal obstetrik. Løbende justering af kurset i forhold til indhold, metode og pædagogik.
Mål: At sætte den uddannelsessøgende læge i stand til at forstå mekanismerne ved samt at håndtere normal og patologisk fødsel og puerperium; specielt baggrund for og håndtering af den komplicerede fødsel, igangsættelse af fødsel, stimulation og hæmning af veer, dystoci, tokolyse, hyperstimulation, ante- og intrapartal blødning, intrapartal fosterovervågning, smertelindring, uterinruptur, føtal asfyksi, CTG, skalp-pH, vacuumextraction, skulderdystoci, vaginal forløsning af UK, post partum blødning, perinealruptur, infektioner i graviditet, fødsel og puerperiet, maternel død, puerperale infektioner, perinatal audit, obstetrisk kodning og kvalitetssikring.
Varighed: 3 dage – 20 forelæsningstimer samt introduktion og diskussioner
Start: Første kursus som delkursusleder er februar 2025.
Motiveret ansøgning inkl. CV med beskrivelse af dine kompetencer i de 7 lægeroller mailes til formand for UU Anne Gamst (ANGCRI@rm.dk)
Ansøgningsfrist: 14. april 2024
Styrelsen for Patientklager har behov for nye sagkyndige inden for gynækologi og obstetrik, især en ekspert i kvindelig infertilitet til erstatningsområdet og sagkyndige til vurdering af behandlingsklagesager i almindelighed.
At være sagkyndig er en fleksibel opgave, hvor man har stor indflydelse på hvor mange sager man påtager sig at vurdere, ligesom man kan løse opgaven hjemmefra. Læs mere om at være sagkyndig på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside.
Der søges en delkursusleder til Forskningstræningskursus 1 og 2: Studiedesigns og Forskningspraksis
Ansvarsområde: I samarbejde med de øvrige 2 delkursusledere varetage planlægning, afvikling og evaluering af forskningstræningskursus 1 og 2 (begge af 2 dages varighed, afholdt som internat på Dalum Landbrugsskole). Løbende justering af kurset i forhold til indhold, metode og pædagogik.
Der tilstræbes delkursusledere fra forskellige regioner. De øvrige 2 delkursusledere er fra henholdsvis region Øst og region Nord.
Start: Første kursus som delkursusleder august/september 2024 (dato ikke fastlagt endnu).
For spørgsmål kontakt: Hovedkursusleder Ida Kirkegaard (idakirke@rm.dk) eller blivende delkursusledere: Ulrik Kesmodel (u.kesmodel@rn.dk) og Øjvind Lidegaard (oejvind.lidegaard@rgeionh.dk).
Motiveret ansøgning samt CV mailes til hovedkursusleder Ida Kirkegaard (idakirke@rm.dk).
Ansøgningsfrist: 11.marts 2024
Møde: Obstetrisk kodning, forskning og kvalitetssikring
Onsdag d. 13. marts 2024, workshop kl. 09.30 – 11.30, kodemøde kl. 12.00 – 15.45
Sted: Rigshospitalet, Auditorium 93.
Tilmelding til kodemødet og/eller workshop om eSundhed skal ske senest d. 6. marts via dette link
Ovenfor vises de 20 nyeste indlæg.
Ønsker at se hele nyhedsarkivet?